
Patientudtalelser
Hvad var det, der bedst hjalp dig til at overvinde din tandlægeskræk så meget, at du kunne gennemføre en behandling?
Jacob 26 år
Først og fremmest fik jeg tillid til tandlægen. Der var tid til MIG, og jeg blev gradvist mere tryg ved situationen. Tandlægen var der for at hjælpe mig. Nervøsiteten er ikke 100% væk, men jeg kan meget bedre overskue det hele
Nina 25 år
Jeg var ekstrem bange for at få fjernet en visdomstand. Jeg opsøgte 4 forskellige tandlæger. Det der hjalp mig til at få den ud og bagefter komme regelmæssigt var, at jeg fattede tillid. Min angst blev taget seriøst. Desuden fik jeg en forståelse for, at angsten for at få fjernet tanden hang sammen med andre begivenheder i mit liv. Det gav en lettelse.
Sara 28 år
Jeg har lidt af tandlægeskræk, siden min mor holdt op med at være tandlæge, og jeg skulle have en anden. Normalt skulle jeg have en enkelt bedøvelsessprøjte, men var nu på et tidspunkt oppe på at skulle have 9! Efter at det havde stået på i 9 år, blev jeg anbefalet kropsterapi, og det blev et vendepunkt i mit liv.
Efter blot 10 min havde jeg forstået, at min tandlægeskræk bundede i, at jeg troede, jeg ikke kunne bedøves (at det ikke virkede på mig). Jeg forstod også, at jeg manglede at have min mor ved min side gennem kropsterapien, hvor vi bl.a. arbejdede med, at jeg fysisk skulle bede min mor være hos mig, kom jeg fri af min store angst, der havde naget mig så længe. Når jeg nu skal have lavet noget ved tandlægen, tager min mor fri fra arbejde for at sidde ved siden af mig og holde mig i hånden eller røre ved mine ben, så jeg hele tiden ved, hun er der. Jeg er sikker på, at alle gennem terapi kan finde en løsning på deres tandlægeskræk eller en hvilken som helst angst.
For svarene ligger i os, og det er ikke meningen, vi skal have det sådan. Jeg har fundet min løsning og vil anbefale alle andre at finde deres.
Lene 45 år
At sætte sig i tandlægestolen handler for mig om:
- at have fuld tillid til at tandlægen respekterer mine grænser
- at min frygt bliver taget alvorlig
Ved at arbejde med frygten har jeg erfaret, at det ikke kun handler om skræk for selve behandlingen. Det viste sig, at skrækken bundede i gamle oplevelser, som blev aktiveret bare ved det at blive lagt ned i tandlægestolen. Ved at få oplevelserne gravet frem i dagens lys og bearbejdet, kan jeg nu gå til tandlæge uden at vende om "bare ved lugten på trappen".
André 44 år
P.g.a. minder fra skoletandplejen som var forbundet med ubehag og smerte, valgte jeg tandlægen fra i 20 år. Jeg havde haft smerter i 2 måneder og kunne ikke længere udholde dem.
Efter en telefonsamtale startede jeg så med terapi og i den og efterfølgende behandling er der 3 nøgleord for mig: Åbenhed, tillid, ærlighed og respekt.
At få 100 % tillid til, at tandlægen og jeg har samme opfattelse af, hvad der skal ske og at komme til at stole på, at det som tandlægen siger, er rigtigt (ikke gemme på de gamle oplevelser) - stole på,, at hvis man aftaler noget med tandlægen, så overholdes det, når man sidder i stolen Turde vise sine følelser og sin angst når man sidder i stolen, turde vise sine smerter så tandlægen kan se at det gør ondt eller er ubehageligt (så har tandlægen mulighed for midlertidig at stoppe behandlingen), turde sige fra, hvis der sker noget, som ikke i forvejen er som aftalt med tandlægen.
Lasse 25 år
Jeg var ikke til tandlæge i 6 år. Jeg begyndte kort efter mit sidste besøg at forestille mig, at der var ting, der skulle laves. Da jeg ikke fik ordnet det fra starten, blev forestillingen om, hvad der var galt værre og værre. Til sidst var jeg nået frem til at hele munden skulle ryddes, hvilket i sig selv er temmelig angstfremkaldende.
Konsekvensen var, at jeg ikke rigtig kunne arbejde/studerer længere, da jeg nærmest ikke kunne tænke på andet. Da det gik op for mig at jeg ikke længere kunne planlægge frem i tiden, kontaktede jeg Else.
Jeg havde en samtale med Else uden for klinikken og fik omsider, efter at være blevet beroliget, ringet til tandklinikken, hvor Else arbejder, og bestilte tid. Selve eftersynet var det jeg frygtede mest, da det var der jeg skulle konfronteres med, hvad der var galt.
Jeg fik behandling over fire gange, hvilket ikke var noget jeg var specielt bange for bl. a. pga. smerte behandling. Jeg ser mig selv i dag som totalt kureret og mit studie er reddet.
Flere udtalelser her
